Søgeresultat for 'Brut pieroth'
-
Produceret på druerne Chardonnay og Pinot Noir, som høstes i slutningen af august i Nizza i Monferrato Piemonte. Navnet 'Galandrino' er ikke grebet ud af den blå luft. Susanna, der ejer og driver La Gironda, hedder Galandrino. Her dyrkes druerne helt uden brug af sprøjtemidler og sådan har man gjort siden 2004, før den tilgang blev mere udbredt og 'moderne' i vinverdenen. I hele produktionen lægges der stor vægt på at sætte så lille et aftryk på jorden som muligt. Produceret på ”Champagne” metoden, hvor første gæring forgår delvis på fransk barriue og anden gæring i flasken, lagres mere end 5 år i kælderen! før den frigives. Herefter degorgeres flasken (gærkapslen fryses og fjernes og dosage tilsættes). I tilfældet 'brut' er det kun en meget lille andel, der tilsættes, så vinen er stadig tør.
Super ambitiøs stil - vellagret, boblerne har en flot dyb, strågul farve med fine og små perler. Skøn aroma af toastet brød med vanilje og hasselnød, elegance og kompleksitet i flot forening. Smagen lever op til duften og sammen med det toastede anstrøg er der også en fin, sødmefuld smag af tørret abrikos.
Den er vidunderlig at nyde alene, men der er rigelig rygrad og struktur over den til at den kan akkompagnere et komplet måltid. Susanna foreslår den selv til forretter, pastaretter og risotto, hun foreslår desuden fisk, lyst kød og al slags skaldyr.
Vis detaljer