Østrig
-
Strehn Roter Scholter Blaufrankisch
Blaufränkisch, Roter Schotter Familien Strehns bedste og mest ambitiøse Blaufränkisch fra vinmark med rigt og højt indhold af rød limsten og jern, perfekt til ambitiøst Blaufränkisch. Vinen gærer i åbne 500 l egetræsfade og omrøres/fordeles kun ved håndkraft, efterfølgende lagre den i 500 liters nyere egetræsfade. Skøn duft af røde bær, moden kirsebær og fad - fascinerende mineralitet og koncentration. Særdeles fyldig, stimulerer sanserne nu, men helt sikker også eminent om et par år. Vidunderlig til grillet steak, simreretter og vildt. Vis detaljer245,- DKK -
Strehn Miss Waikiki Chardonnay
Denne Chardonnay vokser i svimlende (for distriktet) højde på 300 m.o.h. i kalksten, ideel til Chardonnay. Druerne er tredive år gamle Bourgogne druer plantet på den solbeskinnede sydvestlige skråning. Gæringen og vinification foregår delvis mellem rustfrit stål og træfade. Karakter af honningmelon og ananas – fyldig frisk med fin, cremet finish. Vis detaljer245,- DKK -
„B. Pink“ – Extra Brut
„B. Pink“ – Extra Brut ✨ Nydelse med hjertet på rette sted ✨ Et glas til glæde – og en god sag 10 % af overskuddet fra hver flaske doneres til Burgenlands Kræfthjælp til støtte for brystkræftpatienter. Rosé Brut „B. Pink“ Den lyserøde sløjfe er et stærkt symbol på kvinders solidaritet. På initiativ af Pink Ribbon-ambassadør og viceguvernør Astrid Eisenkopf skabte vi B. Pink – en elegant rosé-sekt, der imponerer med sin cremede tekstur og komplekse smag. "Med B. Pink ønsker vi at forene nydelse med opmærksomhed om brystkræft og vigtigheden af forebyggelse. Samtidig sender vi et stærkt signal om støtte og fællesskab til alle kvinder, der er berørt af sygdommen," siger Astrid Eisenkopf. Sekt er livsglæde på flaske. Pia Strehn, prisvindende vinmager fra Deutschkreutz, understreger: "Det ligger mit hjerte nært at skabe en vin, der både bringer glæde og skaber bevidsthed. Denne sekt skal minde os om vigtigheden af både forebyggelse og fællesskab." Præsidenten for Burgenlands Kræfthjælp, Michaela Klein, roser initiativet: "Tak for den værdifulde støtte. Takket være donationer som denne kan vi tilbyde brystkræftpatienter økonomisk hjælp og psykologisk støtte i en svær tid." Smagsnoter: Strålende lakselyserød farve Duft af røde bær, granatæble, brioche og urter Elegant frugt, fin perlage og en cremet afslutning Vis detaljer245,- DKK -
Ried Tenn 1. ÖTW Grüner Veltliner Weinviertel DAC Reserve BIO
Ried Tenn, 1 ÖTW Grüner Veltliner Weinvirtel DAC Reserve BIO Fra Cru marken Tenn viser denne Grüner Veltliner Reserve sig med en dyb gylden farve og en imponerende kompleksitet. De magre jorde med højt indhold af kalk og grus giver vinen en markant mineralitet og en stram, fokuseret struktur. Duften åbner med modne nuancer af kandiseret pære og appelsin, ledsaget af krydrede toner af tobak og et strejf af stenfrugt. I munden er vinen kraftfuld og struktureret, men samtidig balanceret og præcis, hvor frugt og krydderi smelter smukt sammen. Den lange maceration og spontane gæring efterfulgt af hele 22 måneders lagring med bundfaldet tilfører dybde og kompleksitet, mens lagringen i både ståltank og store akaciefade giver en fin balance mellem friskhed og varme, afrundede noter. Afslutningen er lang, intens og vedvarende med en frugtig-krydret karakter og en tydelig mineralitet, som lover et stort lagringspotentiale. En seriøs og ambitiøs vin med dybde, struktur og elegance – skabt til både nydelse nu og udvikling over tid. 93 point Falstaff. Vis detaljer255,- DKK -
Cuvée Tradition Extra Brut – Sekt Austria Reserve
Cuvée Tradition Extra Brut – Sekt Austria Reserve En elegant cuvée af 75 % Grüner Veltliner og 25 % Welschriesling, hvor balance og drikkeglæde går hånd i hånd. Vinen fremstår rank og smukt tør med en uimodståelig friskhed, der gør den både levende og let at vende tilbage til glas efter glas. Fra bakkerne omkring Poysdorf kommer denne elegante mousserende vin, druerne dyrkes fra flere nøje udvalgte parceller med dyb, leret jord. Vinstokkene, op til 49 år gamle, dyrkes med stor omhu og giver et naturligt lavt udbytte, som sikre koncentrerer og karakteren i hver drue. Høsten foregår ved håndkraft, hvor kun de bedste druer finder vej til kælderen. Her blev de presset og vinificeret med største finesse. Efter kold gæring og 10 måneders modning i ståltanke blev vinen i august 2023 lagt på flaske efter den klassiske champagne metode, hvor anden gæringen sker i flasken. Vinen har udviklet sig og lagret på bundfaldet i hele 23 måneder, hvilket tilfører dybde, kompleksitet og fint, vedvarende skum. Den blev degorgeret og fremstår nu knivskarp og elegant med en lav dosage på blot 1 g/l. Med sine 11,5 % alkohol, en frisk syre på 5,8 g/l og en næsten knastør profil balanceret af 1,1 g/l restsukker, fremstår vinen ren, tør, frugtagtig, sprød og præcis — et strålende eksempel på raffineret håndværk og terroir i perfekt harmoni. Duften åbner med fine noter af friske urter og citrus, ledsaget af et diskret strejf af peber og mørke krydderier. I smagen mødes sprøde æbler og saftige pærer med et hint af ribs, mens de fine bobler løfter helheden og giver vinen en elegant struktur. En vin med både karakter og lethed — præget af seriøs friskhed, krydret dybde og en næsten ubesværet let drikkelighed. 92 Point Falstaff Vis detaljer270,- DKK -
Grüner Veltliner Große Reserve MX Alte Reben
Ried Maxendorf, Grosse Reserve Grüner Veltliner Denne Große Reserve fra Cru marken Maxendorf fremstår i en intens gylden farve og vidner om både alder, koncentration og kompromisløs kvalitet. De op til 68 år gamle vinstokke, giver et lavt udbytte og et særligt koncentreret udtryk. Den lange maceration og hele 36 måneders lagring på store egetræfade tilfører vinen en imponerende dybde, tekstur og kompleksitet, samtidig med at balancen bevares med præcision. Duften åbner med en kompleks sammensætning af peber og fine vaniljetoner, som elegant flettes sammen med vinens dybde. I smagen viser den sig kraftfuld og struktureret med en tæt, rig og fyldig karakter, hvor krydrede nuancer og moden frugt går hånd i hånd. Afslutningen er lang, vedvarende og stor i udtryk – en vin med tyngde, elegance og et betydeligt lagringspotentiale. En monumental Grüner Veltliner fra gamle stokke, skabt til de store øjeblikke. 93 Point Falstaff. Vis detaljer355,- DKK
