Indkøbskurv:

0 vare(r) - 0,- DKK
Din indkøbskurv er tom.

0

Online salg af kvalitetsvin direkte fra slotsporten til alle vinelskere og livsnydere

Flere visninger

Grüner Veltliner Große Reserve MX Alte Reben

Lagerstatus: På lager

355,- DKK

Hurtigt overblik

Ried Maxendorf, Grosse Reserve Grüner Veltliner
Denne Große Reserve fra Cru marken Maxendorf fremstår i en intens gylden farve og vidner om både alder, koncentration og kompromisløs kvalitet. De op til 68 år gamle vinstokke, giver et lavt udbytte og et særligt koncentreret udtryk.
Den lange maceration og hele 36 måneders lagring på store egetræfade tilfører vinen en imponerende dybde, tekstur og kompleksitet, samtidig med at balancen bevares med præcision.
Duften åbner med en kompleks sammensætning af peber og fine vaniljetoner, som elegant flettes sammen med vinens dybde. I smagen viser den sig kraftfuld og struktureret med en tæt, rig og fyldig karakter, hvor krydrede nuancer og moden frugt går hånd i hånd. Afslutningen er lang, vedvarende og stor i udtryk – en vin med tyngde, elegance og et betydeligt lagringspotentiale.
En monumental Grüner Veltliner fra gamle stokke, skabt til de store øjeblikke. 93 Point Falstaff.
ELLER

Detaljer

Weingut Taubenschuss er en af Østrigs markante producenter beliggende i Weinvirtel ved Poysdorf, med rødder tilbage gennem fem generationer. I dag drives huset af Markus og Thomas Taubenschuss i tæt samarbejde med deres forældre – en familie, hvor, kvalitet, tradition og innovation går hånd i hånd. Med en kompromisløs tilgang til økologisk og bæredygtigt vinbrug dyrkes de mange ”Cru” marker (Ried) uden kemi, med naturlig gødning og biodiversitet som fundament. Høsten foregår udelukkende i hånden, hvilket sikrer høj kvalitet og præcision. Siden årgang 2023 er vinhuset økologisk certificeret og medlem af Österreichische Traditionsweingüter (ÖTW) – et kvalitetsstempel kun for Østrigs førende producenter, 1. ÖTW svarer til Grand Cru eller Premiere Cru. Vinene får topanmeldelser fra internationale medier bl.a. Falstaff og Robert Parker.

Yderligere information

Årgang 2021