Indkøbskurv:

0 vare(r) - 0,- DKK
Din indkøbskurv er tom.

0

Online salg af kvalitetsvin direkte fra slotsporten til alle vinelskere og livsnydere

Flere visninger

Barbera d’Asti Superiore DOCG ”La Gena”

Lagerstatus: På lager

175,- DKK

Hurtigt overblik

Dette er vores første Barbera, som vi har produceret siden år 2000. Vi gik ind i denne nye sektor med stor entusiasme, men også med ydmyghed over for vinproducenter med langt større erfaring.
Vi følte os “genati”, som vi siger her i Piemonte. Det er et udtryk, der næsten ikke kan oversættes, men "Gena" beskriver den “forlegenhed og ydmydhed”, vi følte dengang.
Denne vin er lys rubinrød med en intens, frugtagtig bouquet. Den er fyldig og vedholdende, resultatet af lang flaskelagring: en kompleks, men feminin Barbera – ærlig og direkte.
100% Barbera druen udbytte pr. hektar: 50 hektoliter. De fuldmodne druer blev plukket midt i september, druerne afstilkes og presses skånsomt. Fermenteringen foregår i rustfri stålfade med temperaturkontrol ved 24-26 °C i 8-10 dage, vinen omstikkes af flere omgange indtil den malolaktiske gæring finder sted. Herefter bliver vinen i stålfadene i en periode, inden vinen lagres i minimum 8-10 måneder på store franske egetræsfade med en kapacitet på 15 eller 25 hl. Når lagringen er tilstrækkelig (så vinen opnår rundhed uden at miste balancen mellem frugt og friskhed, som kendetegner vores Barbera), samler vi Barbera fra de forskellige fade i stålfade igen og påbegynder aftapningen - vinen modnes yderligere i vores kælder og sælges tidligst to år efter høsten.
I denne Barbera-udvælgelse anvender vi kort lagring i store fade for at fremhæve den uimodståelige drikbarhed og smag, som man forventer af Barbera-druen.
Barbera-druerne til vores Barbera d’Asti Superiore DOCG La Gena kommer fra vores ældste og bedste vinmarker, hvilket giver en vin med stor karakter og koncentration.
Farven er dyb rubinrød med violette reflekser. Intens, karakteristisk frugtagtig bouquet. Elegant, varm i munden, fyldig, velafbalanceret med god struktur og lang eftersmag.

Vinen passer godt til forretter som suppe, pasta og risotto og er en fremragende ledsager til hovedretter med rødt kød, såsom stege, kogt kød, braiseret kød, vildt og fuglevildt. Den fungerer også godt sammen med kraftige, fede og lagrede oste.
ELLER

Detaljer

Velkommen til La Gironda vores gård, midt i vores vinmarker i Nizza Monferrato. Vores familie altid har dyrket vores egne vinmarker, men vores hovedaktivitet var i mange år produktion af maskiner til vinfremstilling. I år 2000 ændrede vi kurs og vendte tilbage til vores rødder. Vinen, som altid har repræsenteret vores fag, blev vores fokus – en smittende passion, men også en dedikeret forpligtelse for mig, Susanna, min mand Alberto og hele vores familie. Vi drives alle af en stolthed, der hører til disse bakker, som min far, Agostino, altid sagde, fortæller hele vores historie. Vi har genskabt de gamle, visdomsfyldte vinmarker på bakken Il Bricco i Nizza og i Fraz, Chiesavecchia i Calamandrana kommune og plantet nyt. Vi er stolte af vores arbejde, ambitiøse, vi plejer vores vinmarker med stor omhu og de vil belønne os igen og igen. Respekten for naturen, de mænd og kvinder, som med deres hårde arbejde har formet disse bakkers konturer, og erkendelsen af, at vi kun låner dem midlertidigt, inden vi giver dem videre til vores børn, har fået os til at tro på bæredygtig vinavl med respekt for det miljø, vi lever i. Allerede i 2004, længe før bæredygtigt landbrug blev "moderne", opnåede vi miljøcertifikatet ISO14001= Ingen kemiske ukrudtsmidler, Ingen syntetiske produkter, reduceret forbrug af miljøressourcer, manuel håndtering af alt arbejde i vinmarken (fra beskæring til høst), minimal indgriben i vinmarken og kælderen, brug af lette flasker og miljøvenlige korkpropper lavet af sukkerrør til vine, der skal drikkes unge. Denne tilgang er vores måde at ære jorden og forberede den til fremtidige generationer, mens vi skaber vin, der reflekterer vores kærlighed og respekt for naturen. Kort om Cru-vinene med betegnelsen Nizza; startede i 2014 som hyldest og anerkendelse af Babera-druen og især Morferrato området. Barbera d’Asti Nizza Superiore DOCG produceres på Barbera-druen (90-100%) med mulighed for at supplere med lokale, blå druer som Freisa, Grignolino eller Dolcetto. Nizza Superiore DOCG dyrkes i 18 Cru landsbyer, markerne skal ligge i en af de kvalificerede landsbyer, positioneret sydvest til sydøst. Nizza vine skal lagres 18 måneder, med start d. 1. januar året efter høsten, heraf minimum 6 måneder på træfade, minimum alkoholstyrke 13%.

Yderligere information

Årgang 2022